Vigtig, praktisk information vedr. Elton John-koncerten
Vigtig, praktisk information vedr. Elton John-koncerten
Kære Koncertgæst,
Venligst bemærk nedenstående information om koncerten på lørdag og del den med din(e) ledsager(e).
Mød frem i god tid, senest 45 minutter inden koncerten
Dørene åbner kl. ca. 18:30. Koncerten starter kl. ca. 19.30 med Jamie Liddell. Elton John forventes på scenen omkring kl. 20.20, og koncerten slutter ca. 22.20.
Påklædning & overtøj
PARKEN er til koncerten overdækket med tag. Vi forventer en temperatur på omkring 18 grader, men der kan forekomme temperaturforskelle i det meget store rum, så vælg påklædning og fodtøj med omtanke!
Der vil IKKE være mulighed for at komme af med overtøjet i en garderobe i PARKEN. Medbring kun, hvad du kan og må have med dig til din plads i PARKEN.
Find din plads
Vi beder dig være særligt opmærksom på, om din billet gælder en siddeplads på plænen eller en siddeplads på tribunerne, da visse sektionsnavne desværre kan forveksles. Billetter til plænen er påtrykt betegnelsen "Plænen", mens billetter til tribunerne er påtrykt enten "Nedre A", "Øvre A" eller "Nedre B". F.eks:
Blok B10 - Plænen
eller
B10 - Nedre B
Rygning
Rygning er forbudt overalt i PARKEN. Det er ikke muligt at forlade PARKEN for at ryge og komme ind igen bagefter.
Kropsvisitation
Det er ikke tilladt at medbringe følgende i PARKEN:
- Kameraer/fotoudstyr - pocket-kameraer tilladt
- Våben af nogen art
- Fyrværkeri
- Videoudstyr
- Lydoptagere
- Madvarer
- Drikkevarer (emballage underordnet)
- Paraplyer (PARKEN er overdækket)
- Laserpenne
- Klapstole, skamler mv.
- Bannere
Der vil blive kropsvisiteret for ovennævnte genstande, og disse vil blive afvist i indgangene. Du sparer derfor dig selv for ærgrelse og de øvrige gæster for ventetid ved IKKE at medbringe nogle af disse ting til PARKEN.
Vi ønsker en god koncert!


