Firmafest på plænen

 

I hjertet af København ligger Danmarks nationalstadion og landets bedst kendte græsplæne. I disse spektakulære og historiske rammer har jeres firma nu mulighed for at afholde en helt uforglemmelig firmafest. Festen afholdes midt på plænen og denne unikke mulighed giver med garanti firmaets medarbejdere en oplevelse for livet. Græsset behøver dermed ikke længere at være grønnere på den anden side!

Unik platform for enhver fest
Senest har PARKENs plæne lagt dansegulv til en stor succesfyldt firmafest for Q8, der i september ´08 kunne fejre 25 års jubilæum. For at markere mærkedagen ønskede ledelsen at finde en helt unik ramme til virksomhedens hidtil største fest. HR-Manager fra Q8, Berit Jebjerg, udtaler:

- Vores forventninger til arrangementet blev til fulde opfyldt. Udover at plænen i PARKEN i sig selv er en unik platform for enhver fest, fik vi også en særdeles kompetent og personlig sparring fra PARKENs medarbejdere. Vi kunne ikke ønske os bedre rammer, og vores 25 års jubilæumsfest blev en aften udover det sædvanlige, og en oplevelse vores medarbejdere aldrig vil glemme.

Kontaktoplysninger
Mærk magien fra PARKEN og afhold firmafesten i unikke rammer. For nærmere information kontakt da PARKENs arrangementsafdeling på tlf.: 35 27 82 58 eller på mail mj@parken.dk. I er også altid velkomne til at kigge forbi og se rammerne nærmere an, og få en snak om præcis den type firmafest jeres virksomhed ønsker. Vi lover at det bliver sjovt!

Klik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindueAnbefal denne artikel til en ven