Speedway på lørdag

Speedway på lørdag

På lørdag klokken 19.00 skydes årets danske Speedway Grand Prix i gang i PARKEN, hvor Nicki Pedersen skal forsøge at forsvare sin føring i den samlede stilling og samtidig prøve at tage sin første sejr på Danmarks nationalstadion nogensinde.

Der er stadig billetter til salg til det spændende grand prix. Disse kan købes på www.billetlugen.dk.

Da PARKEN i øjeblikket bygger en ny D-tribune, medfører det trafikale og generelle ankomstmæssige udfordringer for tilskuer til løbet på lørdag. Det anbefales derfor for det første at – hvis man er i bil – at parkere lidt længere væk fra PARKEN, og generelt forsøge at benytte andre transportmidler.

Har man billet til PARKENs A-tribune er de letteste adgangsforhold, hvis man kommer fra Øster Allé og går forbi PARKENs Sportscafé for at komme rundt til tribunen.

Da PARKEN er overdækket til arrangementet er der totalt rygeforbud på hele stadion.

Klik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindueAnbefal denne artikel til en ven