14.000 har allerede sikret sig billet

14.000 har allerede sikret sig billet til Tiësto i PARKEN

- Vi vidste godt, at Tiësto var populær, men at have solgt flere end 14.000 billetter, inden vi startede annoncering, var alligevel en overraskelse, siger Peter Kjær, som er en af arrangørerne af Tiëstos 6-timers Non-Stop dance event ”Elements of Life” i PARKEN den 10. november.

 Rygtet om Tiëstos formidable show har bredt sig rundt i de danske og udenlandske musikfora. Og englændere, svenskere, nordmænd, tyskere og islændinge har allerede meldt deres ankomst. En international dance event er under opsejling, og der er ingen tvivl om at denne begivenhed vil være det store samtaleemne i de kommende uger for alle dem der interesserer sig for dance, trance, techno - og party i almindelighed.

Hele PARKEN bliver omformet til den største dance event nogensinde i Skandinavien. Og kapaciteten er nu udvidet fra 15.000 til 20.000 gæster. Det bliver et brag af en fest, og Tiësto har efter den glædelige meddelelse om, at vi fylder PARKEN med et meget stort antal danseglade gæster, bedt os gøre plads til ekstra storskærme, lydanlæg og øvrige overraskelser, der skal bruges til showet.

>>>Læs mere om DJ Tiësto-showet i PARKEN lige her!

Klik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindueAnbefal denne artikel til en ven