22.000 billetter solgt til Tiësto i PARKEN
22.000 billetter solgt til Tiësto i PARKEN
Det er nu sikkert, at hollandske Tiësto kommer til at fyre sit gigantiske World Tour show ”Elements of Life” af for flere end 22.000 mennesker i PARKEN. Dermed bliver der sat rekord i Nordeuropa, da der aldrig før har været en diskotekevent i sådan en størrelse. Tiëstos 6-timers non-stop dance event vil med garanti få taget til at lette i PARKEN den 10. november.
Tiësto har grundet den massive interesse i Danmark, valgt at skalere op på sit lys-, lyd- og storskærmsudstyr, og det bliver med garanti det største Tiëstoshow nogensinde.
- Det bliver det største dance show verden nogensinde har set – mere vil jeg ikke sige. Jeg vil ikke ødelægge overraskelsen, siger en forventningsfuld Tiësto.
PARKEN har ekstraordinært fået natbevilling, så selv om portene allerede åbnes klokken 18, kan publikum få lov til at danse helt frem til klokken 02 om natten.
Der vil ikke være billetsalg på dagen, men du kan stadig nå at sikre dig en billet på www.billetlugen.dk/.
>>> Se video, billeder m.m. på www.tiestodenmark.dk.


