2 support-acts til Justin

2 support-acts til Justin

Det bliver to artister, der får æren at opvarme til Justin Timberlake koncerten i PARKEN den 23. juni. Den ene er YouTube-sensationen, hollandske Esmee Denters, og den anden er britiske Natasha Bedingfield.

Esmee Denters har tiltrukket sig en masse opmærksomhed efter at have lagt forskellige klip ud på websiden YouTube, hvor hun synger og spiller klaver.

Klippene førte til, at Denters lavede en aftale med sangskriveren Billy Mann, der har skrevet hits til bl.a. Pink og Jessica Simpson, der førte til, at hun kom en tur i studiet i USA med Kelly Rowland fra Destiny's Child, og på forsiden af marts-nummeret af Billboard Magazine. Siden da har pladeselskaberne stået i kø for at skrive kontrakt med den 18-årige sangerinde.

Det bliver anden gang, Natasha Bedingfield spiller i PARKEN, da hun for noget tid siden optrådte til Zulu Rocks samme sted.

Natasha Bedingfield udkom med sit andet album, "N.B." den 30. april. Til koncerten vil der således også være mulighed for at høre numre fra det nye album. Første single fra det nye album hedder "I Wanna Have Your Babies". Videoen til den første single er produceret af Dave Myers, som også er kendt for at have arbejdet sammen med pink, Missy Elliot og Outkast. Videoen er altså i samme underholdende og farverige stil, som man kender fra disse kunstneres videoer.

Natashas debutalbum "Unwritten" fra 2004 solgte på verdensplan 6,5 millioner eksemplarer, og Natasha Bedingfield har udover hjemlandet England slået igennem i både USA og Asien. Du kender sikkert allerede hittene "Single", "Unwritten" og "These words".

Klik her for at få vist artiklen i et printvenligt vindueAnbefal denne artikel til en ven